B2B webshop til produktionsvirksomheder

Indholdsfortegnelse

Mange små og mellemstore B2B-produktionsvirksomheder har endnu ikke kastet sig ud i e-commerce, selvom B2B-kunderne har bevist, at de er parate til at skifte de fysiske salgskanaler ud med onlineløsninger. 98% af B2B-virksomheder i Danmark laver digitale indkøb, og mere end 7 ud af 10 budgetterede kroner bruges online viser en B2B E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv. 

Med en B2B-e-commerce løsning får jeres produktionsvirksomhed adgang til data, I kan bruge til at optimere jeres inventar, effektivisere produktionen og forbedre købsoplevelsen for kunderne. 

Hvis ikke det alene er nok til at overbevise dig om, at din produktionsvirksomhed bør have en B2B-webshop, har vi samlet 15 andre gode grunde lige her.

En B2B-webshop gør det let for jeres kunder at handle

Med en B2B-webshop giver I jeres kunder frihed og fleksibilitet til at udforske jeres katalog og gøre deres indkøb, når det passer dem. En B2B-webshop giver jer mulighed for at holde åbent døgnet rundt, og lader jeres kunder gennemføre deres bestillinger med bare få clicks. Det gør det til en nem og smertefri oplevelse at handle hos jer.

Den mulighed for fleksibilitet, som e-commerce giver, efterspørger alle B2B-kunder uanset størrelse, industri og kundeforhold. Og de er meget villige til at skifte leverandør for muligheden for at kunne bruge flere kanaler. Det viser en undersøgelse fra McKinsey.

I bliver klogere på jeres kunder

Én af de vigtigste grunde til at I som produktionsvirksomhed bør åbne en B2B-webshop er, at det giver afgørende indsigt i jeres kunder.

De data, I opnår via jeres webshop, giver jer indblik i kundernes købsrejse og mulighed for at kortlægge købsmønstre. Med disse informationer kan I optimere jeres sortiment og skabe personaliserede kundeoplevelser, der skaber større kundeloyalitet og øget salg.

 

En B2B-webshop gør det lettere at håndtere fragt effektivt

Med en webshop bliver det lettere at håndtere fragt effektivt. I har mulighed for at integrere jeres webshop med jeres fragtleverandør. Herigennem automatiseres jeres fragtprocesser, og alt fra fragtlabels til tracking og følgesedler bliver håndteret, uden at I skal bruge kræfter på det. Det giver en konsistent god kundeoplevelse, færre fejl i fragthåndtering og store tidsbesparelser.

I kan gnidningsfrit skalere jeres forretning

Med en B2B-webshop har I logistikken til at håndtere flere ordrer. Det giver jer mulighed for at servicere flere kunder,uden at sætte jeres salgsteam på overarbejde eller sige nej til en ordre grundet for lidt arbejdskraft. Samtidig misser I aldrig et salg, fordi salgsteamet var nedlagt af sygdom, telefonen ikke blev taget eller en ordremail endte i spam.

I vil I gennemsnit øge jeres salg med 30%

B2B-kunder er mere tilbøjelige til at købe større ind, når de handler online. En undersøgelse fra McKinsey viser, at produktionsvirksomheder i gennemsnit øger deres salg pr. kunde med 30%, når de sælger gennem en webshop. Samtidig har deres markedsundersøgelser vist, at en B2B-virksomhed kan øge sin omsætning med op til 50% ved at benytte en hybridstrategi, hvor virksomheden både bruger klassiske fysiske salgskanaler og en webshop.

I sparer tid på manuelle processor

Jeres B2B-webshop integreres med jeres ERP. Det betyder, at I kan automatisere jeres varesynkronisering, debitorsynkronisering, prislogik og ordredatasynkronisering. Dermed slipper I for at indtaste det manuelt – og undgår de slåfejl, der kommer af at skulle ordne det hele manuelt. Ved automatisering frigiver I tid til, at jeres medarbejdere kan bruge deres kræfter vigtigere steder samtidig med, at I reducerer antallet af fejl i jeres data.

I får mulighed for at målrette jeres marketing

Jo mere data I har på jeres kunder, desto skarpere kan I målrette jeres marketing. De indsigter, som I opnår i jeres kunder gennem deres interaktioner på jeres webshop, kan både bruges til at skabe mersalg til eksisterende kunder og lave målrettede marketingindsatser mod nye kunder.

Kunderne får inspiration til køb

En webshop fungerer som et online udstillingsvindue, der kan lokke folk ind i butikken. Derfor er der mange nye kunder at fange ved at være til stede i søgemaskinerne, når potentielle kunder søger rundt på Google efter information og produkter. Også for eksisterende kunder er det en fordel at vise jeres produkter frem. På den måde kan I inspirere kunderne til at opdage flere af jeres produkter og hjælpe dem med at blive klogere på, hvad de skal vælge.

I får bedre kontrol over jeres inventar

Med en webshop kan I automatisere jeres varesynkronisering, så I hele tiden kan følge med I, hvad I har på lager. Denne data kan også bruges til at forudsige fremtidig efterspørgsel og være på forkant med det rette inventar. På den måde kan I optimere jeres inventar og imødekomme efterspørgslen uden at overproducere.

Kundeservice optimeres og effektiviseres

En B2B-webshop bidrager til den gode kundeserviceoplevelse, fordi kunderne selv har mulighed for at finde detaljeret information om jeres produkter, selv når jeres medarbejdere er stemplet ud for dagen. På den måde slipper kunderne for at ringe forgæves uden for jeres åbningstider eller sidde i telefonkø for at nå en medarbejder og kan i stedet få information, når det passer dem.

 

Som virksomhed sparer I også ressourcer på kundeservice ved at gøre jeres produkter tilgængelige via en B2B-webshop og kan aflaste kundeservice yderligere ved at tilføje funktioner som en FAQ eller chatbot.

I kan personalisere kundeoplevelsen

Som B2B-produktionsvirksomhed sidder I med garanti med en kundeportefølje, der har meget forskellige behov og kræver hver sin løsning. Med en B2B-webshop kan hver kunde få et personligt login, der giver dem adgang til en side, der er tilpasset netop dem. Det vil sige, at kunden bliver præsenteret for det sortiment og de priser, som I har tilpasset dem på baggrund af det data, I har indsamlet, og de aftaler I har lavet med den specifikke kunde.

Jeres salgsteam kan arbejde fokuseret med større opgaver

At komme i gang med e-commerce er ikke et farvel til jeres salgsteam. En B2B-webshop erstatter nemlig ikke jeres salgsafdeling, men understøtter deres aktiviteter og frigiver tid til de opgaver, der kræver menneskelig tilstedeværelse. 

For eksempel går mange af salgsteamets timer på møder om genbestillinger. Det er en opgave, som kan ordnes langt mere effektivt via en webshop. Og faktisk foretrækker hele 62% af B2B-kunder at foretage genbestillinger online fremfor at gøre det gennem en salgsperson. 

Ved at give kunderne mulighed for at ordne deres genbestillinger via en B2B-webshop kan salgsteamet bruge sine kræfter på at indhente nye, større kunder, og servicere de mere komplekse kundeforhold i stedet.

I får mulighed for at teste nye produkter

Med en B2B-webshop er det lettere at teste nye produkter og idéer af på jeres kunder. I stedet for at sætte en stor produktion af et nyt produkt i gang og håbe at kunderne bider på, kan I vurdere potentialet for produktet ved at holde øje med, hvor mange der klikker ind på produktet på jeres webshop og justere produktionen alt efter interesse.

E-commerce skaber større kundeloyalitet

Mange har opfattelsen af, at onlinehandel skaber lige præcis det modsatte. Men et hyppigt pain point for B2B-virksomheder i produktionssektoren er, at der er for lidt gennemsigtighed. Ved at give kunderne mulighed for at se tidligere ordrer og fakturaer gennem deres kundekonto skaber I større gennemsigtighed, og det har positiv indflydelse på, hvor loyale jeres kunder er. Samtidig giver det en bedre, brugervenlig oplevelse, hvor kunden let kan lave genbestillinger. Det er med til at fastholde dem i jeres forretning. 

I kan tag flere kunder ind

Ved at have en effektiv logistik på plads kan I tage mindre ordrer ind næsten uden at skulle røre en finger. Hvor I med begrænset salgspersonale ofte vil være tvunget til at prioritere de større kunder på bekostning af de mindre, kan I med en B2B-webshop servicere dem begge. En B2B-webshop kan derfor sikre flere salg og øget omsætning.

Virksomheder vi har hjulpet med B2B webshop.

Nedenstående cases er begge produktionsvirksomheder som vi har hjulpet med at digitalisere processor der ligger indenfor salg og eksport. 

Troldtekt B2B webshop til hele europa
Troldtekt A/S - B2B portal med integration til Dynamics NAV
Arcane Tinmen B2B webshop I magento
Arcane Tinmen ApS - B2B webshop til eksport marked

Vi er her for at hjælpe

Vil du vide mere om hvilke potentiale der ligger i B2B webshoppen for produktionsvirksomheder?   Så kontakt os via 28 91 27 23 eller support@droppinstudio.dk

Relateret indlæg