De fleste mennesker har efterhånden stiftet bekendtskab med eCommerce. Webshops er blevet noget du næsten bruger eller er i kontakt med dagligt, lige fra dine indkøb til dine underbukser. Det er manges foretrukne måde at forbruge på, og det gør selvfølgelig, at tendenserne ikke kun vil holde sig indenfor en B2C kontekst.
B2B eCommerce tager mere og mere plads, og her er der mange forskellige måder at indtage scenen på, da B2B virksomheder handler på mange forskellige måder, og har mange forskellige behov.
Læs med i det her blogindlæg og bliv klogere på en af de mest frembrusende B2B eCommerce typer – wholesale, eller på dansk, engros.
B2B engros eCommerce kræver måske lidt en opklaring. B2B står for business to business. Det vil sige at der er tale om en virksomhed der sælger et produkt eller en ydelse til en anden virksomhed. Engros er en kendt forretningsmetode, hvor en grossist køber varer i store mængder, og sælger dem videre til en butik, hvor slutbrugeren kan købe varen. eCommerce delen dækker naturligvis over, at der er tale om handel på nettet.
Så der er tale om en grosist der sælger til andre virksomheder på nettet. En disciplin der kommer mere og mere frem i eCommerce, men som har unikke og omskiftelige behov, som ikke nødvendigvis kan sidestilles med nogle andre B2B engros eCommerce virksomheder.
Som nævnt, så kan B2B wholesale virksomheder se meget forskellige ud fra hinanden. Der er flere forskellige led i værdikæden som kan være den der sælger wholesale.
Producenten:
Du kan ofte se, at producenter af et bestemt produkt sælger deres produkt engros, til virksomheder der sætter det på hylden.
Mellemmanden:
Denne B2B virksomhed køber varer i store mængder fra producenter, og sælger det videre i mindre portioner til andre virksomheder.
Mægleren:
Mægleren hjælper køberen af engros varerne med at få en ordentlig pris, og at skabe gode aftaler. Mægleren er derfor ikke personen der køber og sælger varen, men arbejder dog stadig indenfor B2B engros.
En engrosvirksomheds kunder varierer også virkelig meget, alt efter hvad du sælger.
B2B engroskunder kan være alt på denne liste, og mere til:
– Skoler
– Konferencer
– Store organisationer med mange ansatte
– Retailbutikker
– Distributører
For at forstå hvorfor B2B engrosvirksomheder kigger mod eCommerce kan det give god mening at kigge på udfordringerne, som den gængse engrosvirksomhed møder.
Hvis du er en engrosvirksomhed kan du overveje hvor mange af disse punkter der passer på dig.
Administrativt tungt:
En B2B virksomhed ligner slet ikke den gængse B2C virksomhed, i de fleste tilfælde. B2C butikken sælger et produkt ad gangen med et lille udvalg af betalingsmetoder. Det gør det administrative arbejde overskueligt. En B2B virksomhed møder til gengæld et hav af administrativt arbejde, da deres kunder har forskellige købsaftaler, ønsker at betale på forskellige måder. Manuelt administrativt arbejde kræver tid og penge, og kan være hårdt for forretningen.
Svært at skalere:
I forlængelse af punktet før gør det manuelle og tunge arbejde, at din virksomhed kan have svært ved at skalere, og nå sit fulde potentiale. De administrative opgaver ville vokse for meget, i takt med at du tog flere kunder ind, hvilket kræver uhensigtsmæssigt store udgifter til nye medarbejdere.
En dyr løsning:
At drive en B2B engrosforretning uden en eCommerce løsning til dine kunder kan til en hvis grad være en dyr fornøjelse. Som sagt koster administrativt arbejde, manuelle behandlinger og ringe overblik mange penge. At lægge disse penge over i en skalerbar løsning giver langt mere mening, da du på den måde har rum til at vækste, uden at ansætte lige så mange mennesker.
Manglende overblik:
En B2B engrosvirksomhed har ofte mange forskellige kunder. Der er dem der betaler hver gang med en faktura, der er dem der laver up-front betalinger og der er dem der har kredit. Det skaber vanskeligheder for dit overblik, og unødig tid brugt på at navigere rundt i aftalerne. Forestil dig lige at skulle lære en ny medarbejder op i det – Ouch!
Fordelene ved at introducere din engrosvirksomhed til eCommerce er mange. Hewr tager vi fat i nogle af de største fordele.
Mere tid til vækst:
En af de største fordele ved at digitalisere din forretning er, at du får mere tid til at vækste din virksomhed, som det administrative arbejde skrumper ind. Forestil dig at alle de manuelle behandlinger af ordre forsvinder, og bliver erstattet af optimerede og automatiserede processer. Det administrative arbejde bliver fjernet, hvilket giver dig mere tid til at vækste din virksomhed med nye kunder og optimerede aftaler.
Spar mange penge:
Mindre administrativt arbejde betyder mindre brug for manuel arbejdskraft. Det betyder selvfølgelig, at du ikke er nødt til at ansætte lige så mange mennesker i din virksomhed, som du havde haft brug for uden et eCommerce element til din virksomhed. Samtidigt betyder det at du kan have flere ordre i gang, uden at brænde ud og nå et mætningspunkt. Du bliver langt mere effektiv på hele paletten.
Bliv fremtidssikret og agil:
B2B verden er i rivende udvikling, så det gælder om ikke at sove igennem ræset. Hold dig opdateret med ny teknologi, og sørg for at bruge løsninger der holder dig konkurrencedygtig. På den måde holder du dig relevant som B2B engrosvirksomhed, og har mulighed for at følge med, når konkurrencen spidser til Det ville være ærgerligt at stå på perronen efter toget er kørt.
Sælg til kunden som de ønsker:
Ligesom du slev har, så har dine kunder sine egne præferencer til hvordan de betaler. Måske de foretrækker faktura, up-front, kredit eller noget helt andet. Lad et system klare de forskellige metoder.
Øget salg:
Ved at give dine kunder muligheden for at tilgå en webshop, så gør du det langt lettere for dem at købe fra dig. Dette ender ofte i nye kunder, da det er let at blive kunde, og flere køb, da det kan klares fra hvilket som helst device.
Indkøbere er på farten – gør det let for dem at vælge dig.
Bedre markedsføring:
Ved at have en webshop har du bedre mulighed for at markedsføre dine løsninger. Du kan bygge landingssider, lave e-mail marketing og få annoncer til at føre til din forretning. Du er langt bedre stillet til at fpå en masse opmærksomhed, når du har et sted at føre dine følgere hen.
Der er i bund og grund to måder du kan skabe din egen B2B eCommerce løsning.
Der er dog nogle helt særlige fællesnævnere for disse to. Den største fællesnævner er forarbejde.
Før du går i gang med et byggeri af den ene eller den anden type, så er du nødt til at lægge nogle tanker bag dine handlinger. Her er nogle af de ppunkter du bør overveje.
Hvad er succeskriterierne?
Spørg dig selv hvad der skal til for, at din eCommerce løsning bliver en succes. Ofte er det ting som at spare X% tid på administration eller øge omsætningen gennem webshop med X%. Hvad end det er, så kan det være med til at gøre vejen til målet klar.
Hvem er din målgruppe?
Selvfølgelig er det kunderne du er ude efter, men hvem er de, og hvordan foretrækker de at arbejde med dig? Mange nøglefeatures i en B2B eCommerce løsning afhænger af viden om kunden. For eksempel betalingsmetoder og fragt.
Hvad skal der være i løsningen?
Ud fra dine overvejelser kan du begynde at overveje hvilke features der er bedst til din løsning og for dine kunder. På den måde ved du hvad du skal arbejde hen imod.
Herefter kommer byggefasen, hvor de to metoder adskiller sig fra hinanden. At bygge en B2B eCommerce løsning kan være krævende og omkostningsfuld – særligt hvis du bygger den internt. At have et hold udviklere til at arbejde internt koster en del mere end et bureau, og er ikke lige så skalerbar en løsning.
Overvej derfor, hvis du har udviklere internt, om de har den rette viden til at bygge løsningen, eller om de ville kræve en grundig oplæring inden søsætning.
Der findes flere bureauer der er specialister indenfor B2B eCommerce løsninger, og har den fornødne viden til at banke din løsning sammen, langt hurtigere end et internt uspecialiseret team.
Som der hentydes til i artiklen kan det langt hen ad vejen betale sig at anvende et specialiseret team til at bygge ens B2B eCommerce løsning.
Her er nogle af grundene til det.
Omkostningseffektivt:
Når du hyrer specialister ind til at følge et projekt til døren sparer du både tid og penge på oplæring, og eventuel ansættelse, af et internt udviklingsteam. Interne fastansættelser er dyre og udgør store faste udgifter. Et eksternt team kan skaleres både op og ned efter ønske, hvilket gør det til en fleksibel udgift.
Erfaring:
Et specialiseret team er erfarent indenfor lige netop dit projekts behov. Derfor får du et produkt der afspejler den erfaring, og uvurderlig sparring med på vejen. Nogle gange kan specialister vide noget, som ikke engang du selv ved, om din egen virksomhed.
Frie hænder:
I stedet for at påtage dig selv endnu en opgave i at bygge en B2B webshop, så kan du give det projektet til nogle andre, og have frie hænder til lige netop det, som giver mest mening for dig. Det kan i sidste ende tjene dig flere penge.
Mangler du et godt tilbud på at få skabt din egen B2B webshop? Ligegyldigt om vi snakker wholesale, distribution eller andre typer virksomheder, så kan vi få din løsning søsat.
Vi har mange års erfaring med B2B løsninger og kan sammen med dig skræddersy en løsning, som driver dine eksisterende kunder ind, fanger de nye kunder og effektiviserer dine processer.
Du vil kunne ånde lettet op, når din nye eCommerce løsning er opp at køre.
Tjek selv de her vilde resultater vi lavede med Arcane Tinmen, som før havde alt for mange manuelle processer.
Har du nogle spørgsmål, så er vi altid klart med et hurtigt svar. Du kan læse mere om vores B2B webshop.
Østergade 31, 1. sal
8000 Aarhus C
Tlf: +45 28 91 27 23
E-mail: info@droppinstudio.dk