Lad dine kunder markedsføre dine produkter #2

Har du spørgsmål til os?

Ring på +45 28 91 27 23 eller send en mail til hermes@droppinstudio.dk

Hermes Honey-Bird Yokhana

Kontaktchef / Partner

ceo-img

Vi er kommet til andet og sidste indlæg i serien om integrationer af sociale medier.

I det første indlæg fortalte vi om, hvordan man via vores Facebook Extension kan udnytte, at kundernes anbefalinger betyder meget mere end din egen.

Ved at udnytte dit online community kan du lade dine egne kunder markedsføre dine produkter.

I dette andet indlæg tager vi fat i Instagram.

Instagram er et fantastisk medie til at knipse, kategorisere og offentliggøre billeder for en bred skare af følgere.

Brugergenereret indhold

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du allerede har et veletableret brand med en loyal kundegruppe og et stærk online community, men Instagram integrationen kan bruges af mange typer virksomheder i mange typer af brancher.

På samme måde som med Facebook handler det om at udnytte den måde, dine kunder interagerer med dine produkter.

Du har måske allerede et netværk af kunder, der tager billeder af dine produkter og lægger dem online. Måske skal du opfordre dem til det. Uanset hvad, så handler det om at udnytte de brugergenerede miljøbilleder, der viser dine produkter i brug. Og hvorfor ikke lade den type produktbilleder indgå på din webshop?

Et godt eksempel

Black Milk Clothing – et australsk tøjbrand med fokus på leggings – har haft stor succes med at opfordre deres kunder til at lægge billeder af dem selv, iført Back Milk Clothing, på instagram. Alle produkter har sit eget #hashtag som kategoriserer hvilke billeder, der hører til hvilke produkter.

BM Instagram community

#Beetlejuicelegs på Instagram

 

Deres Beetlejuice leggings har eksempelvis hashtagget #beetlejuicelegs – et hashtag, der i skrivende stund er koblet med 2.624 billeder på Instagram.
Totusindesekshundredefireogtyve (!!!) – og det er altså bare billeder af denne type leggings. Forestil jer så, hvor mange billeder, der er af kunder i Black Milk Clothing i alt.

Billederne fra Instagram bliver efterfølgende opsamlet og lagt på hjemmesiden under hver produktside.

 

BM Instagram Integration webshop

Blackmilkclothing.com: Instagram billeder med #beetlejuicelegs bliver vist på produktsiden

 

Ved at udnytte eller potentielt skabe et sådant online fællesskab gør man forbrugerne til ambassadører for produkterne. Det bliver dine egne kunder, der markedsfører dine produkter og skaber grobund for yderlige omtale.

15 minutes of fame

På den måde skabes merværdi på siden samtidig med, at brugerne anerkendes. Brugerne trækkes ind på hjemmesiden, og får dermed også en følelse af at være en del af hypen. Det er dine kunders 15 minutes of fame at få deres billede på din hjemmeside.

Mange produkter er svære at sælge gennem produktbilleder (et par ski på en hvid baggrund …  come on) Ved at lade kundernes Instagram billeder indgå på webshoppen bliver produkterne i stedet vist i brug. Af virkelige mennesker. I virkelige miljøer. I virkelige situationer.

Men, hvordan?

Som nævnt er løsningen især relevant for de virksomheder, der allerede har et etableret brand og/eller et stærkt online community på Instagram.

Er du ny på Instagram, så læs blandt andet denne gamle, men stadig aktuelle artikel fra Kommunikationsforum omkring markedsføring på Instagram.

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/visuel-markedsfoering-paa-instagram

Ellers er det en god idé at starte med lidt research.

Undersøg dine produkters potentiale. Søg på forskellige varianter af dit produkt på Instagram og se, om der i forvejen er et populært hashtag, du kan overtage eller udnytte til din fordel.

Det behøver ikke nødvendigvis være #blackmilkclothing, men også #leggings #blackmilk #bmlegs eller #legs – måske opdager du en tendens eller trend indenfor din branche, som du kan udnytte.

Instagram Magento Extension – et bedre eksempel

Det næste skridt er at implementere en Extension på din Magento shop, der gør det muligt at importere dine brugeres Instagram billeder på webshoppen.

I vores samarbejde med Kähler opsatte vi blandt andet en sådan Extension. Kähler har over 60.000 designvenner på Instagram, og det var vigtigt at engagere disse brugere. Der blev udarbejdet en administration i Magento, der gør det muligt at fremsøge, håndtere og godkende Instagram billeder for hvert enkelt produkt. På den måde er det muligt for Kähler egenrådigt at håndtere og kontrollere de Instagram billeder, der vises på webshoppen.

 

Kahler Instagram Magento Administration

Magento Administration: Som du kan se er det Kählers medarbejdere, der udvælger hvilke billeder, der er godkendt til at komme på shoppen.

 

I dette tilfælde er det Kähler selv, der fremsøger de billeder, de vil præsentere. På Black Milk Clothings side er der derimod tydeliggjort, hvilke hashtags, der hører til hvilke produkter og altså bliver vist på deres produktsider.

På Kählers side er det altså, i modsætning til Black Milk Clothing, muligt at koble flere billeder med forskellige hashtags på deres produktsider.

 

Kahler Instagram Integration webshop

Kahlerdesign.com: De udvalgte Instagram billeder bliver vist på produktsiden.

 

Uanset hvilken model, du vælger er det en nem måde at interagere med kunderne.

Samtidig er det altid en fordel, at potentielle kunder kan se, at nogle andre er dybt engageret i dine produkter. For nu at citere os selv:

“Det er immervæk bedre, at dine kunder taler godt om dine produkter, end at du selv gør det. Forbrugere stoler mere på hinanden end på dig, og det kan og skal du udnytte.”

Stærkere fællesskaber – ja tak!

Det er selvfølgelig op til dig selv, hvilke hashtags du gerne vil bruge og hvilke billeder, der skal vises på shoppen. Om det er billeder med #brandnavn, #produktnavn eller #nogethelttredje, som skal vises på de respektive produktsider, er op til dig.

Vi skaber blot den tekniske løsning, der giver dig muligheden for at opbygge et stærkere fællesskab omkring dit brand.