Kähler Design forhandlerportal

Har du spørgsmål til os?

Ring på +45 28 91 27 23 eller send en mail til hermes@droppinstudio.dk

Hermes Honey-Bird Yokhana

Kontaktchef / Partner

ceo-img

Længerevarende samarbejde med Kähler Design A/S

Droppin Studio har siden 2014 været i tæt samarbejde med Kähler omkring udviklingen af deres e-commerce miljø. Først med en B2C shop, senere med et sprogmodul til nem oprettelse af nye sprog, seneste en BTB/B2B shop og selvfølgelig løbende med eksempelvis konkurrencemoduler og support.

B2C shop

I første omgang designede og udviklede Dropppin Studio et nyt online B2C miljø på kahlerdesign.com. Siden indeholder både et antal WordPress CMS sider med nyheder og inspiration, samt en Magento webshop, hvori Kählers designvenner nemt kan erhverve sig den keramik, som Kähler de seneste år er blevet så kendt for.

Læs mere om Kählers B2C shop her

 

Sprogmodul

I slutningen af 2015 var turen kommet til udviklingen af et sprogmodul, der skulle gøre det nemt og simpelt at oprette nye sprog på kahlerdesign.com. Sprogmodulet gør det både muligt at eksportere tekst fra den nuværende shop og efterfølgende importere det nye sprog med få museklik. I modulet er det samtidig muligt at redigere og håndtere content på tværs af sprogene. Løsningen blev en stor succes og har bistået Kähler i ekspanderingen til det svenske, tyske og norske marked.

Læs mere om Kählers sprogmodul her

 

Kähler Design forhandlerportal

 

BTB/B2B webshop til Kähler Design A/S

Nu er Droppin Studio stolte over at kunne præsentere det nyeste skud på stammen – En B2B forhandler webshop. B2B webshoppen letter både processen for Kählers forhandlere og Kählers kundeservice, som ikke længere skal modtage ordre på mail eller telefon og manuelt lægge dem ind i Dynamics NAV efterfølgende.

 

Opgaven

Kähler Design ønskede en B2B webshop henvendt til deres forhandlere. Droppin Studios opgave var, med udgangspunkt i den eksisterende B2C shop at udvikle en B2B shop med automatisk Dynamics NAV integration.

 

B2B funktioner forklædt i lækkert design

Webshoppen indeholder de samme produkter som B2C siden og designet er holdt i samme enkle stil for at skabe en rød tråd i udtrykket. Forhandlerne bliver stadig inspireret på forsiden med inspirationsbilleder og har stadig adgang til det content, der også præsenteres på Kahlers B2C webshop.

Produkterne på kategorisiden vises i listeform med mindre billeder end på B2C shoppen for at give et større overblik hurtigere. Det er ikke på samme måde nødvendigt at kunne se produkterne med store billeder. Dels fordi Kählers produkter er velkendte for de fleste forhandlere, og dels fordi produktsiderne stadig indeholder flere, større billeder.

Shoppens funktioner og købsproces skulle derefter gentænkes, hvorfor der blandt andet er integreret et B2B login, kundespecifikke priser, quick-bestilling på baggrund af SKU, muligheden for at genbestille ordrer og mange flere.

 

B2B login og kundespecifikke priser

Forhandlersiden er kun tilgængelig efter login. Kählers kundeservice står selv for at oprette kunder i Dynamics NAV. Kunden synkroniseres automatisk til webshoppen og de modtager med det samme et login, så de kan få adgang til B2B shoppen. På den måde kan Kähler også styre kundespecifikke priser og individuelle fragtpriser via Dynamics NAV.

De kundespecifikke priser og leveringsomkostningerne hentes fra Dynamics NAV. Forhandlerens betalingsadresse hentes også automatisk fra Dynamics NAV og er afgørende for fragtprisen. Har du tysk betalingsadresse, får du tyske fragtpriser.Forhandler login

Quick-bestilling

På alle kategorisider er der et quick-bestillingsfelt øverst på siden. I feltet kan der indtastes et varenummer og et antal, hvorefter produktet lægges i kurven direkte. Quick-bestilling gør det nemt for de af Kählers forhandlere, som ved hvilke produkter, de ønsker at bestille. De behøver ikke søge produktet frem, men kan hurtigt lægge de specifikke produkter i kurven. Kähler sender desuden varekataloger ud et par gange om året og med kataloget og varenumrene i hånden, er det nemt og hurtigt at oprette en ny ordre.

 

Quick bestilling

 

Genbestil ordrer

Af samme årsager er det også gjort nemt at genbestille en ordre. Ordren lægges i kurven på ny, og der er derfor stadig mulighed for at slette og tilføje enkelte produkter eller rette i antallet.

 

Kontoside

Udover muligheden for at genbestille tidligere ordrer har forhandleren også mulighed for at rette i ordrer, der endnu ikke er sendt afsted. Alle ordrer vises i en liste på kontosiden og her kan forhandleren også følge med i hvilke ordrer, der er sendt afsted. Listen indeholder både de ordrer, der er afgivet i webshoppen, men også ordrer der er oprettet via kundeservice over telefon eller mail. Ordrerne synkroniseres med Dynamics NAV og er derfor alle tilgængelige på forhandlerens kontoside.

Derudover har forhandleren mulighed for at se sine stamdata og eksempelvis tjekke op på, om Kähler har den rigtige leveringsadresse eller lignende. Kontosiden giver også adgang til forhandlerens balance, kreditmaks og muligheden for at vise og printe faktura og kreditnota. På kontosiden har forhandleren altså adgang til mange af de oplysninger, som de før i tiden ville kontakte kundeservice for at få adgang til.

 

Ordresplit

Hvis en forhandler skulle være uheldig og nogle af de produkter, han er interesseret i, ikke er på lager endnu, har forhandleren mulighed for at få splittet ordren. På den måde kan han modtage de produkter, der i øjeblikket er på lager med det samme og vente med at modtage resten af produkterne til senere. Fragtprisen og afsendelsesdato udregnes separat for de to (eller flere) delordrer. Forhandleren har selv mulighed for at ændre afsendelsesdato på delordrer, hvis alle produkter eksempelvis ønskes sendt på samme tid.

 

Afsendelsesdato

Dynamics NAV integration med web services

  • Webservices til udveksling af data
  • B2C og B2B kobles på samme Dynamics NAV
  • Automatisk synkronisering af priser, kunder, varedata og lager
  • Færre manuelle arbejdsprocesser

 

 

Kählers webshops henter informationer fra Dynamics NAV automatisk. Der benyttes webservices til at udveklsle data. Magento forespørger information i Dynamics NAV og har derved direkte adgang til relevant data, når det skal bruges. Samtidig kører der også en række processer, der synkroniserer priser, kunder, varedata og lignende.

Kählers B2B webshop skal fjerne de manuelle led ved ordreoprettelse, så forhandlerne ikke skal ringe, sende fax eller mail for at bestille produkter. Når forhandlerne selv kan bestille deres produkter, sparer det forhandlerne for en masse tid. Kähler får også mere tid til kundeservice eller kan spare penge i forhold til manuelle arbejdstimer, fordi de ikke længere behøver manuelt at taste oplysninger ind i Dynamics NAV. Integrationen optimerer processerne og sparer tid, som kan bruges på noget andet.

Kählers B2B og B2C er forskellige storefronts (webshops) på den samme Magento back-end og koblet til den samme Dynamics NAV. Kunder og forhandlere er altså koblet på samme lager, men har forskellige webshops at handle i. Det er nemmere, når processerne centraliseres og al handel håndteres derfor i Dynamics NAV.

INTERESSERET I AT HØRE MERE?

Tag endelig kontakt, hvis du har yderligere spørgsmål.

Kontaktchef Hermes kan fanges på tlf. +45 28 91 27 23
eller send en mail til info@droppinstudio.dk

Andre Cases