Bilka BTO gardinshop

Har du spørgsmål til os?

Ring på +45 28 91 27 23 eller send en mail til hermes@droppinstudio.dk

Hermes Honey-Bird Yokhana

Kontaktchef / Partner

ceo-img

Nu kan Bilkas kunder købe skræddersyede gardiner med få museklik

Som leverandør af gardinløsninger til Bilka, ønskede DECO GROUP en ny build to order (BTO) Magento shop til deres kunder. Shoppen skal gøre det nemt for DECO GROUPS forhandlere at sælge skræddersyede gardiner til slutkunden. Løsningen er i første omgang lavet til Bilka, men tanken er, at DECO GROUP i løbet af det næste år vil udbrede løsningen til flere af sine retail kunder.

DECO GROUPs gardiner er skræddersyede produkter med specifikke mål, farver, typer og således også priser. Alle kunder får mulighed for nemt at skræddersy sine gardiner efter egne mål og ønsker til farver og detaljer.

Projektet er koordineret af det digitale bureau Klean, som står bag alt frontend, design test og projektledelse. Droppin Studios opgave bestod i at bygge motoren til den konfigurator, der udregner priser og gør det muligt for kunden at sammensætte de ønskede gardiner.

Nem udregning af priser

Konfiguratoren består af en række Excel filer, der hver især indeholder en række data. Priser, typer, mål, farver og detaljer er således lagret i hver sin Excel fil, der uploades til en database. På Bilkas webshop kan kunden skræddersy sine gardiner på baggrund af disse egenskaber, som hentes i databasen.

Ud over konfiguratoren har Droppin Studio bistået med at lave en løsning, der gør det nemt for DECO GROUPs salgsagenter at sælge gardiner til sine kunder. DEBEL, som er brandet bag DECO GROUPS gardiner, har kørende sælgere, som hjælper potentielle kunder med at tage mål og vælge de rigtige gardiner. Med en ny E-mail funktionalitet i check-out er det nu muligt at gemme de skræddersyede gardiner i kurven og sende et link til kunden. På den måde kan kunden selv købe gardinerne senere hen.

For en dybere beskrivelse af konfiguratoren og shoppens funktionalitet kan du se nedenstående video.

 

INTERESSERET I AT HØRE MERE?

Tag endelig kontakt, hvis du har spørgsmål til sprogadministrationen.

Kontaktchef Hermes kan fanges på tlf. +45 71 99 34 21
eller send en mail til info@droppinstudio.dk

Andre cases